onsdag den 24. september 2008

Nye kaniner og tilmelding til udstilling

Jeg havde på forhånd udvalgt en sort hun unge efter Tulle. Jeg havde allerede udvalgt den da den var 3 uger gammel, da den havde et super rundt hovede, men da de var blevet 8 uger gamle og jeg skulle sende den sidste unge afsted, så skiftede jeg mening, da den anden unge havde en meget bedre pelskvalitet og en helt suveræn kropsform. Man kan slet ikke mærke de der knogler på bagparten :-) Pelsen er dog lidt lang, men kropsform og pelskvalitet er helt klart forbedret i forhold til mine nuværende brune kaniner. Tulle's unge kom til at hedde Jumper's Latterlige Lene II (den første Latterlige Lene døde jo desværre).
Jeg valgte at beholde den mindste af de brune hunner fra Saga's kuld og så havde jeg ikke fået solgt den sidste sorte hun fra samme kuld, og da jeg fik den ud på bordet til nærmere eftersyn, så blev den navngivet og fik en plads her i stalden, da den har en rigtig god type og en god pelskvalitet og så har den ligesom Tulles unge et lækkert bredt hovede. Saga's brune unge er kommet til at hedde Jumper's Nuttede Nadine og den sorte unger er kommet til at hedde Jumper's Chikke Christine.

I mandags var der sidste tilmeldingsfrist til udstillingen i Mørkøv. Jeg har tilmeldt Herlige Hans, Pølle Pia og Rare Robert. Ivrige Ilse må vente til november, da hendes pels ser frygtelig ud lige nu. Jeg synes ikke jeg har fået brugt nok tid på de tre dyr der skal udstilles, så jeg er lidt spændt på resultatet.

Ingen kommentarer: