onsdag den 26. november 2008

Søndag i Hvalsø

Søndag var jeg i Hvalsø for at hente mine dyr.
Jeg fik lejlighed til at vise mine dyr frem for nogle af de erfarne avlere, og få Deres kommentarer til mine dyr. De to sorte ungdyr, som havde fået ens bedømmelse fik jeg bekræftet var meget forskellig i kvalitet. LeneII har meget bedre pels og krop end Christine. Begge kaniner har en rigtig god typer og nogle mærkbart brede hoveder, især taget i betragtning af at det er hunner og at de er så unge.
Robert fik også ros for sin krop og kappetegning, og jeg blev bekræftet i at det var uforståeligt at de tre udstillede brun kappetegnede havde fået ens bedømmelse for punktet tegning.
Nougat fik ros for sit brede hovede og fremragende type. Han er lidt for lang i kroppen og den kunne i det hele taget være bedre og mindre kantet. Pelsen på både Robert og Nougat kunne være meget bedre.

lørdag den 22. november 2008

Resultater fra Hvalsø.

Så har jeg været en tur i Hvalsø for at se hvilke resultater mine kaniner har fået.
Det var noget skuffende bedømmelser de havde fået, synes jeg...
Robert, som tidligere har fået 94 p som ungdyr og for en måned siden blev registreret med 94,5 point, sad nu med 92,5 point :-( Han havde fået 19 point i type og det var nærmest generelt for dværgvædderne. Kropsformen havde han fået 18,5 p for. Han var trukket lidt for pelskvaliteten, hvilket jeg synes er helt i orden, da hans pels er for lang og blød. Han havde fået 18,5 for tegning. Det var dette punkt jeg var mest skuffet over. Der sad tre kappetegnede brune ved siden af hinanden Robert har en super kappe tegning, det synes jeg også at nr. 2 havde, den havde dog lidt mere hvidt i hovedet, men kappen var rigtig flot, den sidste havde meget hvidt i hovedet og en del i nakken og lidt hvidt ned ad ryggen. Disse tre kaniner fik alle 18,5 point for tegningen. Det synes jeg var for dårligt. Der burde kunne ses forskel i point på netop dette punkt.

Nougat havde fået 93,5 point. Han havde også fået 19 point for type. Han burde have mere, der er ikke mange dværgvæddere der har det vædderpræg, som han har.

De tre sorte havde fået 92,5, 93 og 93 point. Det var Ilse der fik 92,5 p. Hun blev registreret med 93 point for 2 uger siden, men denne gang havde man trukker 0,5 p pga af fæld. Det var ok.
De to andre fik nøjagtig ens point hele vejen igennem. Jeg var noget skuffet over at Tulle's unge kun fik 37 p for krop, da hun har en super krop og man slet ikke kan mærke knuderne på bagdelen.
I morgen skal jeg gennemgå mine dyr sammen med en erfaren avler, det bliver spændende. Det er jo altid super lærerigt, og så må vi se om jeg har taget helt fejl i vurderingen af mine dyr ;-)

mandag den 17. november 2008

Klargøringsdag og ny kanin i stalden

Lørdag d. 8. november havde Holbæk og omegns kaninavlerforening arrangeret klargøringsdag for kaniner. Her havde man inviteret dommer Jan Mortensen til at forklare lidt om bedømmelse af kaniner og hvordan man selv kan bedømme pels, kropsform osv. Vi gennemgik også diverse papirer, som skal udfyldes i forbindelse med udstilling af kaniner.
Over middag havde vi en bedømmelses konkurrence, hvor deltagerne selv skulle forsøge at bedømme 6 forskellige kaniner. Vi skulle bedømme en blå wiener, en dværgvædder, madagaskar, en alaska, en hermelin, sort, en thyringer og en rex, castor.
Det var faktisk ret spændende at prøve. Dommeren bedømte først de udvalgte kaniner og holdt selvfølgelig resultatet hemmeligt indtil alle andre havde bedømt dem.
Til slut var der kassebedømmelse. Hver deltager havde lov til at tage max. 2 kaniner med til rigtig bedømmelse. Jeg havde taget Jumper's Ivrige Ilse med. Hende har jeg hele tiden gerne villet have bedømt, men det har ikke rigtig passet ind og så har hun jo også været parret 2 gange i sommer, men nu skulle det være. Hun var endelig kommet i fin pels og havde stadig ikke fået rigtig hagepose, jeg synes dog der er en antydning af det. Ilse blev i en alder af 2½ år og efter 2 kuld unger registreret med 93 point. Det var jeg rigtig glad for og vældig stolt af.

Jeg har tilmeldt 5 kaniner til udstillingen i Hvalsø i næste weekend. Robert og Nougat skulle med, dem vil jeg gerne vise frem og så er jeg spændt på at se bedømmelse af dem på en større kaninudstilling hvor jeg forventer at der kommer en del dværgvæddere. Derudover har jeg tilmeldt to sorte hunner, som lige når at blive ungdyr. Med tanke på at de dyr jeg udstillede ikke ville have mulighed for præmie, hvis jeg skulle være heldig at få høje point, så tilmeldte jeg også Ilse, så jeg har 0,3 dværgvædder, sort med.

I fredags hentede jeg så min længe ventede brune han fra Sverige. Det blev fra en anden kombination end den jeg havde bestilt, men denne kombination ser meget lovende ud. Faderen er en brun han (Mexico) med 94 point. Moderen er en brun hun, som desværre ikke er registreret, da hun oprindeligt var solgt som kælekanin, men siden kom tilbage til opdrætteren. Morfaren er en tysk brun dværgvædder (Zebb) bedømt med 95 point. En han med et skønt bredt hovede ligesom Mexico og Nougat. Mormoderen bor faktisk i Danmark nu hun hedder Nicosia og bor hos Stald Tobo. Faderen Mexico er også blevet importeret til Danmark og bor hos Tilla's opdræt. Min nye han er sat i karantæne, så han ikke kommer i kontakt med de andre og så bliver han fodret sidst.

Tulle og Robert's unger er super skønne, de er 6 uger gamle nu og har alle tre rigtig god kropsform, de er korte og med runde former. Jeg beholder selv 2 af ungerne, så hvis der er nogen der er interesseret i en lækker sort hun unge, så har jeg altså sådan en til salg.

Madam Mim, Pia og Saga er forsøgt parret indenfor den seneste måned, så jeg er spændt på om der kommer vinter unger.

torsdag den 16. oktober 2008

Lidt nyt.

Der er sket lidt i stalden den seneste tid. Den brune hun unge fra Nutellas seneste kuld var flyttet hjem til Emilie hos Stald Lyngholm. Desværre døde den 10 uger gammel. Emilie fik så Jumper's Nuttede Nadine i stedet for. Samtidig blev Emilies sorte hun, Blackie sat på besøg hos Herlige Hans. De har boet sammen i godt 2 uger, men i søndags lå Hans pludselig død i buret. Der havde intet været i vejen om eftermiddagen dagen før, men næste morgen lå han død i buret.
Blackie er frisk og har ingen symptomer på sygdom. Jeg holder selvfølgelig meget nøje øje med alle lkaninerne, men der er ingen tegn på sygdom hos nogen af dem.

Mim's brun kappetegnede hun unge, som jeg troede ville få skæve tænder, har ikke fået skæve tænder. Det var som om at det stykke hud, som går lidt op mellem fortænderne i undermunden sad fast på den ene tand og derfor fulgte med op når tanden voksede. Så kom det til at se skævt ud. Men hendes tænder er altså helt fine.

Tulle har mistet en kappetegnet unge, men de resterende 3 har det fint og er særdeles velnærede.
Jeg venter spændt på om Saga nedkommer med unger, hun gik sammen med Robert 1½ uge efter udstillingen i Mørkøv.

Pia har desværre fået hagepose, så hun kommer nok ikke emd på udstilling i hvalsø. Ilse ser rigtig godt ud, men har en lille tendens til hagepose, så der skal passes på med hende. Jeg håber virkeligt at jeg kan få hende registreret, så jeg kan få fyldte stamtavler.
Jeg fik registreringspapirerne på Robert og Pia i forgårs, men der står jo desværre ikke så meget afstamning på...

søndag den 5. oktober 2008

Jubii Tulle har fået unger med Rare Robert.

Tulle har født 5 unger (3 sort kappetegnet og 2 sorte) Den ene kappetegnede var dog død.
Tulle har lagt dem samlet i en rede, men hun har ikke plukket sig og lagt uld i reden. Jeg håber at de kan holde varmen og at hun plukker sig snart.
Tulle's forrige kuld sammen med Roberts far Nougat, gav nogle super lækre unger.

lørdag den 27. september 2008

94,5 point til Rare Robert

I dag er Jumper's Rare Robert blevet registreret med 94,5 point. Han er så vidt vides den højst bedømte brun kappetegnede dværgvædder indtil videre.
Noget jeg er endnu mere stolt af, er at han fik hele 20 point ud af 20 mulige for racepræg og præsentation, samt 19 point for kropform.

Herlige hans blev bedømt med 91,5 point. Han blev trukket for kropform og pelsens tæthed og så blev han trukker i farve, pga. hvide hår på ørerne.

Pia blev bedømt med 92 point. Hun blev også trukket på kropform og på pelsen kvalitet og pelsens tæthed. Hun kan nok godt blive bedre. Hun vejer kun 15560g, så hvis hun tager noget mere på (uden at få hagepose) og når at fælde helt af, mon ikke hun så kan få lidt flere point.

onsdag den 24. september 2008

Nye kaniner og tilmelding til udstilling

Jeg havde på forhånd udvalgt en sort hun unge efter Tulle. Jeg havde allerede udvalgt den da den var 3 uger gammel, da den havde et super rundt hovede, men da de var blevet 8 uger gamle og jeg skulle sende den sidste unge afsted, så skiftede jeg mening, da den anden unge havde en meget bedre pelskvalitet og en helt suveræn kropsform. Man kan slet ikke mærke de der knogler på bagparten :-) Pelsen er dog lidt lang, men kropsform og pelskvalitet er helt klart forbedret i forhold til mine nuværende brune kaniner. Tulle's unge kom til at hedde Jumper's Latterlige Lene II (den første Latterlige Lene døde jo desværre).
Jeg valgte at beholde den mindste af de brune hunner fra Saga's kuld og så havde jeg ikke fået solgt den sidste sorte hun fra samme kuld, og da jeg fik den ud på bordet til nærmere eftersyn, så blev den navngivet og fik en plads her i stalden, da den har en rigtig god type og en god pelskvalitet og så har den ligesom Tulles unge et lækkert bredt hovede. Saga's brune unge er kommet til at hedde Jumper's Nuttede Nadine og den sorte unger er kommet til at hedde Jumper's Chikke Christine.

I mandags var der sidste tilmeldingsfrist til udstillingen i Mørkøv. Jeg har tilmeldt Herlige Hans, Pølle Pia og Rare Robert. Ivrige Ilse må vente til november, da hendes pels ser frygtelig ud lige nu. Jeg synes ikke jeg har fået brugt nok tid på de tre dyr der skal udstilles, så jeg er lidt spændt på resultatet.

fredag den 12. september 2008

En masse unger er flyttet hjemmefra.

Der har været en del mennesker i stalden på det seneste. Det skyldes at kaninungerne er rundet de 8 uger og mange af dem er derfor blevet afsat til deres nye familier.
Susan fra Møllegården har også været forbi. Det var meningen at hun skulle videre til Sverige for at hente en kanin med hjem til hende, men den døde desværre. Susan satte en brun kappetegnet af, som skal videre til en af dem som også har købt kanin af mig og så satte hun også en helt brun af, som skal til Sverige sammen med den brune hun fra Ilse og Nougats kuld. Jeg ved endnu ikke hvornår de kommer til Sverige og jeg samtidig kan få min nye brune han hjem derovre fra.

Ilse bliver helt klart ikke klar til udstillingen i Mørkøv, hendes pels er hamrende grim efter hendes seneste kuld, så hun får lov at vente til Hvalsø udstillingen i november.
Hans og Pia er ved at være fældet færdig.

Endu en af kaninunger døde her som knapt 8 ugers. Og hvad gør man så når man har haft sådan et pat kanin dødsfald? - Man ringer selvfølgelig til Jørgen Larsen, som er både dyrlæge og kaninopdrætter. Jeg fortalte ham om symptomerne og om kaninernes generelle sundhedstilstand og vi kom frem til at jeg ikke skal gøre noget lige nu, men hvis der skulle være endnu en unge, der døde, skulle jeg obducere den og se om leveren var hullet, for så kunne det tyde på coccidie angreb. Der var dog ikke noget der tydede på det, da ingen af de angrebne dyr har haft diarré.
det er nu rart at man kan få hjælp af Jørgen, når man er i tvivl om hvad der er i vejen med kaninerne. Det var i øvrigt Jørgen jeg købte min første udstillingskanin af - nemlig Jumper, som har lagt navn til mit opdræt. Det er faktisk 10 år siden i år :-)

mandag den 25. august 2008

Klargøring til udstilling

Klargøringen før udstillingen i slutningen af september er allerede begyndt. Jeg kan godt lide at have styr på kaninernes vægt og foderstand, så jeg kan fodre rigtigt den sidste måned før udstillingen, så dyrene er i perfekt foderstand på udstillingsdagen.
Jeg havde dog lidt problemer med den køkkenvægt jeg brugte til vejningen, jeg synes ikke den var helt pålidelig. Så jeg må prøve med en badevægt en af de nærmeste dage.
Umiddelbart vejede ingen af kaninerne for meget. Og der var plads til at de alle kunne fodres lidt ekstra op til udstillingen. Pia, skal der dog passes lidt på med, for hun har en mikro lille antydelse af hageskæg og det skulle nødigt blive til en hagepose. Ilse kan godt tåle en del foder, så hun kan få lidt krop. Hans kan også tåle n hel del foder, han har en helt slank og lang krop, bestemt ikke særlig dværgvædder præget :-(
Robert derimod har den lækreste og bredeste, kompakte krop. Jeg er så spændt på om han ikke kan komme bare 0,5 point højere op i kropform. Præsentationen er også helt i top :-) Han er virkelig en stjerne.
Robert er færdig med at fælde, men hans pels smækker desværre ikke tilbage, når man kører hånden mod den. Pelsen virker ellers meget tæt, men er desværre alt for blød.
Hans og Pia er stadig i fæld. Jeg prøvede at plukke så mange løse hår af dem, som jeg kunne. Pia har en ok pels. Hans har en super kort og glansfuld pels, der rigtig er smæk i, men den er desværre ikke ret tæt.
Ilse's pels er lidt kedelig og slap, den virker umiddelbart tynd og så er der lidt hvide hår, som skal fjernes.
De 4 kaniner jeg skal have med er meget forskellige, så jeg er virkelig spændt på deres bedømmelse.

Jeg opdagede at Ilse slet ikke var øremærket i højre øre, så det blev klaret samtidig med at jeg øremærkede Ilse, Nutella og Tulle's kuld. Saga's kuld venter jeg lidt med endnu, da jeg synes de er så små.

torsdag den 21. august 2008

Nye billeder

Så er der nye billeder af kaninungerne.
Der er desværre faldet 3 sorte unger fra i Saga's kuld. De var også meget små og tynde, jeg tror ikke de var kommet rigtig i gang med at spise og de har ikke fået nok mælk fra starten af. Der var jo 8 unger der skulle dele.
Jeg har også haft en trist hændelse med en af Ilse's unger, som kom hjem til sin nye familie i sidste uge. Han blev desværre syg kort tid efter og måtte aflives. Til alt held var der en han mere i kuldet, så nu er den flyttet hjem til familien.
Madam Mims unger er blevet 3 uger gamle. Og de ser rigtig fine ud. Jeg beholder begge de brune kappetegnede foreløbigt.
Tulle's sorte unge, som jeg har valgt at beholde, udvikler sig stadig i den rigtige retning.
Tulle's flotte hun unge

Mim's brune kappetegnede han unge
Mim's skønne brune kappetegnede hun, som helt sikkert bliver boende her.

torsdag den 14. august 2008

Planlægning

Der er en masse planlægning når man opdrætter kaniner. Lige nu er jeg ved at planlægge hvilke kaniner fra hvilke kombinationer jeg skal beholde. Jeg skal helt sikkert beholde en sort hun unge fra Tulle's kuld og jeg har allerede udvalgt den. Den har synligt bredere hovede end de andre og så er det kuglerundt.
Tulle's lækre unge

Jeg skal også beholde en brun hun fra Saga's kuld. Derudover ville jeg gerne beholde en hun unge fra Nutella's kuld, men jeg kan jo ikke beholde så mange og nu har jeg lige tjekket køn på Madam Mim's unger, og der er en brun kappetegnet hun :-) Den skal jeg selvfølgelig beholde.

Resten af ungerne er hanner. Den brun kappetegnede han beholder jeg også foreløbigt. Jeg vil gerne kunne udstille den.

Madam Mim's kuld

Der er ellers nogle flotte sorte unger i Saga's kuld. De har de mest runde hoveder. Og vil helt klart være gode til avl af brune dværgvæddere.


Brun han fra Nutella's kuld, med et super rundt hovede

mandag den 11. august 2008

Status på alle ungerne.

Ilse's unger er nu 7 uger gamle og de ser rigtig fine ud.
Tulles unger er 4 uger gamle i dag og jeg har allerede udset mig en af ungerne, som jeg skal beholde. Den har det bredeste og mest runde hovede jeg har set på en kaninunge. Alle Tulles unger ser ud til at være hunner.
Nutella's unger bliver 4 uger i morgen. Der er en sort kappetegnet han, en sort hun, 2 brune hanner og en brun hun.
Saga's unger bliver også 4 uger i morgen, de er noget mindre end ungerne fra de to andre kuld, men der var jo også 8 fra start af. 2 af ungerne er faldet fra i løbet af ugen, de var meget tynde, det var to af de sorte. Der er en mere, som er noget tynd, men ellers ser de fine ud. Der er 2 brune hunner og en brun han.
Madam mim's unger er på vej mod de 2 uger og jeg har fundet ud af at der var 2 brune kappetegnede, 1 sort kappetegnet og en brun. De brune kappetegnede ser ud til at have fine tegninger, så dem er jeg selvfølgelig ekstra spændt på at følge. Jeg håber at det er hunner :-)

torsdag den 31. juli 2008

Madam Mim's første kuld

Madam Mim fødte i går 4 unger. Der er 2 sort kappetegnede, 1 brun kappetegnet og en brun unge. Så er det spændende at se om hun kan finde ud af at passe dem. Det håber jeg meget på.
Det er Skoubo's Heftige Harley der er far til kuldet.

tirsdag den 29. juli 2008

Billeder af Ilse's 5 uger gamle unger.

Det var nu ret godt at jeg alligevel valgte at beholde Ilse i sin tid, for hun laver nogle super lækre unger sammen med Nougat.

Når hun er færdig med det kuld hun har nu, så skal hun gøres klar til udstilling. Jeg regner med at prøve at få hende registreret i sidste weekend i september. Derefter vil jeg nok forsøge at parre hende med Robert.


sort hun


brun hun

brun han


brun han





lørdag den 26. juli 2008

Masser af aktivitet

I dag har der været masser af aktivitet i kaninstalden.
Latterlige Lene har været syg de seneste par dage, hun lå bare helt slapt og spiste og drak ingenting, derfor har jeg i dag aflivet hende. Samtidig blev hendes kuldbror aflivet pga. tandfejl og jeg gik også den tunge gang og aflivede Heftige Harley. Harley blev aflivet fordi han havde vist at han var bærer af tandfejl. Der var en unge i det kuld hvor Harley blev født, som havde nøjagtig samme tandfejl.

Efter aflivningerne fik jeg renset alle burene undtagen de tre hvor der er redeunger. De to store bure blev gjort klar, så de kan stå og tørre ud inden de skal danne rammen som ungdomsboliger igen, når Saga, Nutella og Tulles unger skal vænnes fra.
Jeg fik også renoveret et af mine bure nødtørftigt og fik det flyttet ud bag ved garagen hvor der er mere skygge. Derr blev Ilse og hendes 5 uger gamle unger flyttet ud i.

Torsdag havde jeg besøg af Signe, som har et nystartet opdræt af brune dværgvæddere, som hun kalder Damm's Kaniner. Signe Købte den ene af Saga's sorte han unger. Han har en utrolig god pels og et godt bredt hovede.

Nu går jeg og venter på at Madam Mim skal fole, det kan ske når som helst.
Ungerne hos Tulle, Nutella og Saga trives fint og har alle overlevet varmen indtil videre.

onsdag den 23. juli 2008

Nye billeder af de unge kaniner

Så har jeg på opfordring (tak for sparket Anette) fået opdateret hjemmeside.
Da jeg skulle opdatere faldt jeg over de gamle billeder af Pia, Hans og Robert. De måtte udskiftes, så jeg måtte have kameraet frem og siden er nu blevet opdateret med nye billeder, udstillingsresultater og oplysninger om de nye kuld.
Her kommer billederne af de unge dyr:


Herlige Hans 5 månede gammel


Jumper's Pølle Pia 5 måneder gammel




Jumper's Rare Robert 5 måneder gammel


Og til sidst Jumper's Latterlige Lene - 10 uger gammel

tirsdag den 22. juli 2008

Overvejelser om de sidste kuld i år og hvilke dyr jeg skal beholde

Ja, der er mange overvejelser, når man er kaninavler. Nu er det ved at være sidste chance for at lave nogle kuld i år. Kaninernes frugtbarhed går kraftigt på hæld hen mod efteråret og det kan være svært at få dem drægtige.

Jeg vil helst ikke have for mange kaniner om vinteren, da jeg kun har 8 bure under tag, og det er ikke særligt sjovt at gå og fodre udenfor i mørke og regn.
Jeg kan dog ikke holde mig nede på de 8 kaniner i år, da der er nogle kaniner jeg bliver nødt til at beholde for at kunne parre ind over til næste år eller næste år igen. Det er selvfølgelig Nougat det drejer sig om. Herlige Hans lever ikke helt op til mne forventninger om hvordan en havana han skal se ud, men jeg beholder ham fordi han har nogle linier, som jeg gerne vil have at arbejde med. Samtidig er han ikke i slægt med Nougat og det er vigtig at have dyr der ikke er alt for nært beslægtede. Robert skal jeg jo helt klart beholde og han vil helt sikkert også være den han der bliver brugt mest næste år. Så har jeg også bestilt en brun han fra Sverige, som jeg skrev om i går. Hos hunnerne har jeg beholdt Pia, som er efter Nougat og Ilse, samt Lene, som er efter Nutella og Harley. Derudover har jeg Madam Mim, som er drægtig nu. Jeg regner med at hun skal have et enkelt kuld mere og så skal jeg af med hende. Tulle har et kuld efter Nougat i øjeblikket, her skal jeg beholde en pige, hvis der er en. Den skal bruges til at forbedre pelsen. Jeg håber også på at der er en brun hun i Saga's kuld, som jeg kan beholde.
Derudover planlægger jeg at parre Tulle, Saga og Madam Mim med Robert, når de er klar. Ilse stopper sin avlskarierre efter det kuld hun har nu og så beholder jeg hende indtil hun er blevet registreret på udstilling, derefter bliver hun sat til salg, hvis der skulle være nogen der er interesseret i hende. Nutella og Harley går ud af avlen. Saga går også ud af min avl efter at hun forhåbentlig får et kuld efter Robert.

mandag den 21. juli 2008

Tulle's Unger 1 uge gamle.

Tulle's unger er 1 uge gamle i dag. De har fået selskab af Nutellea's sort kappetegnede unge for et par dage siden, da jeg synes at den tog for meget for sig af retterne og ikke levnede så meget til de andre i kuldet. Derfor passede den bedre sammen med de unger der var en dag ældre.
Nutella ser ud til at have tilpas med mælk til de 4 unger. Saga passer alle sine 8 unger fint.
Torsdag og lørdag har der været et par fremtidige kaninkøbere på besøg.
Jeg har reserveret en brun han fra Sverige. Den er efter en kombination, som jeg efterspurgte allerede tidligt i foråret, efter at have set billeder af forældre dyrene. Den svenske avler har så reserveret 2 hunner her fra, så nu håber jeg at der er en masse hunner blandt de 9 brune unger jeg har liggende for tiden. Jeg skal selv beholde en brun hun efter Saga, hvis der er en.

fredag den 18. juli 2008

Status over ungerne

Jeg tjekker ungerne hver morgen i øjeblikket.
Forleden da fandt jeg unger udenfor reden i flere af kuldene, så for at være sikker på at ungerne har de bedste overlevelses vilkår har jeg alle unger ude af reden til optælling hver dag.
De sidste to morgener har de dog alle ligget fint i deres reder. Generelt synes jeg ikke at ungerne har store fine borgmestermaver :-( Jeg må ud og finde noget mere grønt til kanin mødrene, og kræse lidt for dem. Bamse har været så rar at han har samlet en masse nyslået hø til mig, så nu er det en del af kaninernes mad. Bamse og Lone er dem der passer mine kaniner, når vi er hjemmefra. De bor ca. 2 km her fra.

onsdag den 16. juli 2008

Saga's enorme kuld

Saga leverede et enormt kuld i går.
5 sorte og 3 brune unger.
Det er rekord i kuld størrelse her i stalden, altså hos dværgvæddere.
Hollænderne som jeg havde tidligere leverede nogle gange op til 10 unger ad gangen.

Her til morgen har jeg tjekket alle rederne og alle unger er ok.

Status over unger pr. 15/7-08
Nougat x Ilse: 3 brune, 1 sort - 3 uger gamle
Nougat x Tulle: 3 sorte - 2 dage gamle
Harley x Nutella: 3 brune, 1 sort, 1 sort kappetegnet
Nougat x Saga: 5 sorte, 3 brune

Og så har jeg 2 sorte han kaniner på 8 uger, som er til salg. De er efter Saga og Møller.

tirsdag den 15. juli 2008

Babyboom

Nutella har brugt hele dagen i går på at bygge rede. Der var pels i hele buret. Her til morgen lå der så 5 unger. 1 sort, 1 sort kappetegnet og 3 brune unger.
Saga havde plukket sig til morgen og her lå der pels i hele buret, men ingen unger endnu, så jeg må vente spændt til jeg kommer hjem.

Tulle havde fået 3 sorte unger, som alle bærer anlæg for brun.

mandag den 14. juli 2008

Tulle har fået unger

Her til morgen var der gang i den hos Tulle. Hun var ved at fole, da jeg kørte på arbejdet. Jeg så 3 unger, så jeg er spændt på hvor mange der er når jeg kommer hjem.
Nutella og Saga lå begge på siden og pustede, de skal også fole i dag. Så måske ligger der 3 kuld unger, når jeg kommer hjem. SPÆNDENDE :-)

tirsdag den 1. juli 2008

94 point til Robert

Madam Mim og Rare Robert blev udstillet i Nykøbing Sjælland i søndags. Det gik rigtig godt for Robert, har blev udstillet som ungdyr og blev bedømt med 94 point :-)
Madam Mim blev desværre kun bedømt med 91 point.

I går fik jeg øremærket Saga og Nutellas unger. De blev lige kønsbestemt endnu engang og fik tjekket tænder. Desværre har den sorte unge efter Harley og Nutella tandfejl :-(
Jeg vidste godt at det kunne ligge i linierne, da en af Harley's søskende blev aflivet, som unge pga. tandfejl. Nutella er drægtig med Harley igen og jeg venter unger efter samme kombination omkring d. 14. juli. Efter dette kuld går Nutella ud af avlen. Ungerne vil blive holdt standby indtil de er 8 uger gamle, så de kan blive tjekket for tandfejl inden de bliver lovet ud til nogen.
Madam Mim nåede også lige at blive parret med Harley inden jeg fandt ud af det. Harley ryger højst sandsynligt også ud af avlen efter disse kuld.

Saga og Nutella's unger blev taget fra deres mødre og sat sammen så hunner og hanner går for sig i går, her til morgen havde begge kaninmødre gennemgravet deres bure, så mon ikke de venter unger til om 14 dage?

onsdag den 25. juni 2008

En dejlig overraskelse

Her til morgen da jeg undersøgte Ilse's rede, fandt jeg ikke 3 unger, som forventet, men derimod 4.
Den fjerde unge må have forputtet sig, da jeg undersøgte reden første gang. De andre dage har jeg bare mærket efter om der var liv i reden, men i dag tog jeg ungerne ud.
Ilse har altså 3 brune unger og 1 sort :-)

lørdag den 21. juni 2008

Ilse har fået unger

Ilse har i dag fået 2 brune og en sort unge. Det er Nougat der er far til ungerne. Jeg har lavet denne kombination tidligere på året og har beholdt en hun fra det kuld. Det er Jumper's Pølle Pia, som kan ses på hjemmesiden.

fredag den 20. juni 2008

Det er hårdt at være fotomodel

Robert var inde til en lille fotosession i går. Han er en meget tam og tillidsfuld kanin. Når der kommer gæster i stalden er det altid ham og far Nougat der hænger ud af buret og bliver nusset.

Robert synes det var skønt med en hyggestund indendøre og var derfor lidt svær at få til at sidde fint. Han ville hellere ligge på maven. Jeg fik dog lidt billeder i kassen.
Robert er 4 måneder gammel og vejer 1360 g.





Man kan godt blive lidt træt af at være fotomodel... Så kan man jo passende tage en slapper...

onsdag den 18. juni 2008

Udstillingsforberedelserne er begyndt

Ja, det er med at komme i gang med forberedelserne til udstillingen. Første punkt i går var at få kaninerne ud på bordet, for at vænne dem til det. Næste punkt var at få dem vejet for at afgøre hvordan fodringen op til udstillingen skal være.
Jeg var noget bange for Madam Mim's vægt, da jeg fik hende ud på bordet. Hun så noget stor ud, men vægten sagde 1800 g. Helt perfekt, endda med plads til lidt ekstra.
Robert vejede 1,360 g. Ligeledes perfekt og med plads til lidt ekstra. Ideal vægten for dværgvædder ungdyr på 4 - 5 måneder er 1,5 kg. Robert er helt tilpas i huld nu, men det vil bare gøren hans krop mere vædderpræget at få lidt mere sul på, så det er jo godt. Hold fast hvor ser han ellers godt ud :-) Hans ører sidder bare perfekt, de bliver båret sådan lidt fremad, så når man ser ham fra siden, så går ørerne ind og dækker lidt for øjet og så hænger de ellers i fin hestesko form og er helt korrekt "ske- formede". Den hvide plet i kappen på skulderen er stort set væk, der er kun et par enkelte hvide hår der. Ellers har han kun lidt hvidt i kappen helt oppe i nakken. Pelsen er ikke så god kvalitet, men det kan jo nå at ændre sig til han bliver voksen, han har jo stadig "baby"pels.

tirsdag den 17. juni 2008

Så er tilmeldingen sendt

Nu er det helt sikkert.
Møllegårdens Madam Mim og Jumper's Rare Robert er nu tilmeldt til kaninudstillingen i Nykøbing Sjælland d. 29. juni. Madam Mim skulle gerne registreres og derefter indgå i avlen.
Robert er bare med for at få en vurdering af ham, han er stadig ungdyr og vil på udstillingen være 4 måneder og 10 dage gammel.
Hjemtransporten er også arrangeret og jeg har bestilt bedømmelseskort hos www.benie.dk
Jeg bestilte lidt ekstra, så jeg også har til udstillingen i august :-)
UUHH det bliver spændende :-)

Saga's unger 4 uger - Nutella's unger knapt 4 uger

Så er det vist tid til lidt billeder af ungerne.
Her kommer først billeder af Saga's 3 sorte - 2 hanner og en hun.



Og her er billeder af Nutella's unger - en brun hun og en sort han

søndag den 15. juni 2008

Nutella på vist hos Harley - Saga på visit hos Nougat

Lørdag og søndag har Harley og Nougat haft visit af henholdsvis Nutella og Saga. Da begge hunner stadig har unger, så har de været hos hannerne i løbet af dagen og er så kommet tilbage til ungerne om aftenen. Så nu håber jeg på lækre unger omkring d. 13. juli.
Parringen mellem Saga og Nougat, synes jeg er vældig interessant, da Saga's far er en sort kappetegnet han fra Tyskland. Havde havde et herligt bredt hovede, som har har givet videre til alle sine afkom, som jeg har haft her i stalden: Saga, Sara og Jeans, som alle fik bemærket deres brede hoveder, da de i sin tid blev registreret, især hunnernes hoveder var bredere end normalt for en hun. Det er mit håb at Saga sammen med Nougat kan give rigtig flotte brede hoveder og en god type.

fredag den 13. juni 2008

Tulle på visit hos Nougat

I dag er Tulle sat på visit hos Nougat.
Jeg håber at hun bliver parret og at der kommer nogle lækre små bredhovede dværgvæddere med god pels.
Alle ungerne fra denne kombination vil blive sorte med anlæg for brun.
Tulle er bedømt med 93,5 point og Nougat er bedømt med 94 point.

Udstillingen på børnedyrskuet i Nykøbing Sj. nærmer sig og jeg forventer at udstille Madam Mim, selvom hun er i fæld. Jeg overvejer stadig om jeg skal udstille Robert i ungdyrs klassen, jeg er så spændt på at få ham bedømt.
Efter udstillingen vil Madam Mim blive parret med Harley.

tirsdag den 10. juni 2008

En ulykke kommer sjældent alene.

Endnu en af Kiri's unger er faldet fra. Det var den brune han. Jeg ved ikke hvad årsagen er, da jeg har været på ferie og kaninerne er blevet passet. Den tilbageværende unge ser ud til at have det fint.
Ilse har endevendt hele buret imens jeg har været på ferie, så mon ikke der skulle komme unger efter hende om godt 10 dage. Det håber jeg og så håber jeg også på lidt af det held jeg havde i starten af året :-)

lørdag den 31. maj 2008

Status på ungerne


Den sorte af Kiri's unger døde desværre da den var 6 uger gammel. Jeg tror den havde svært ved at klare foderskiftet til almindelige kaninpiller.
Den brune af Saga's unger er desværre også faldet fra.
Nuella's to unger trives og er meget store af deres alder.



tirsdag den 20. maj 2008

Kiri's unger på vej til de 6 uger.

Kiri's unger er på vej til de 6 uger. Der har været meget at se til de seneste uger, så jeg har hverken fået vejet eller fotograferet ungerne. Tænderne har jeg tjekket ved 3 ugers alderen og alle 3 unger havde korrekt bid. I weekenden har jeg tjekket køn på ungerne - den brune er desværre en han, den sorte og den sort kappetegnede er begge hunner. Alle 3 kaniner er reserveret. De er alle meget tillidsfulde og er ved at trille ud af buret, når man åbner lågen.

mandag den 19. maj 2008

Nutella har fået unger

I går morges havde Nutella født 2 unger. Det er jo et lille kuld, men til gengæld er ungerne meget store. Det er Harley der er far til ungerne og det er en sort og en brun unge.

onsdag den 14. maj 2008

Saga har fået 4 unger

I dag har Saga født 4 unger. Der er 3 sorte og 1 brun.
Så lykkedes det endelig at få hende drægtig.

torsdag den 8. maj 2008

Saga bygger rede

for en uges tid siden begyndte saga at grave og rode i buret og her til morgen hoppede hun rundt med munden fuld af halm. Så nu håber jeg at hun leverer nogle fine unger og at hun passer dem fint.
Kiri's unger trives og er begyndt at spise brød og grønt. De tøffer alle tre rundt i buret nu.
Jeg HÅBER virkelig at den lille brune er en hun... For så bliver hun her :-)

mandag den 28. april 2008

Flere døde unger.

Både Ilse og Nutella's unger er alle døde. Det er selvfølgelig ærgerlig, men jeg havde ærgret mig mere hvis det havde været en masse brune unger, som jeg kunne have beholdt til udstilling.
Nutella har gået sammen med Harley i en uge. Ilse får lige en lille pause og bliver forsøgt parret i midten af maj.
D. 24. april fødte Tulle 4 sorte unger, jeg havde først forventet unger efter hende d. 27. så det var rent held at jeg hørte en unge pive i hendes bur. hun havde ikke lavet rede og ungerne lå midt i buret. Jeg forsøgte at lave en rede og samle ungerne, men hun har været en klovn til at passe reden og nu er 3 ud af de 4 unger døde. Jeg har måttet samle reden hver dag. Nu håber jeg at den ene unge kan overleve, nu hvor det er blevet varmt i vejret.
Kiri's 3 unger har det fint, de har alle fået øjne og er nu 16 dage gamle. Jeg håber på at den brune er en hun, som jeg kan beholde.

onsdag den 16. april 2008

2 døde unger.

Her til morgen kunne jeg se at reden i Nutellas bur var åben. Jeg stak hånden ned og fandt 2 døde unger :-( Øv...
Nutella er nu sat sammen med Harley. Og så håber jeg på bedre held næste gang.
En del af kaninerne har skiftet hjem de seneste dage. Kiri's brune unge og sort kappetegnede unger er flyttet til deres nye familier og Nutella's sorte unge flyttede til sin nye familie i går.
Møller skiftede og hjem og ejer i går, han er flyttet til Løfbergs gnavere i Rødovre, hvor han skal hjælpe dem med at lave brune unger. Jeg bliver jo nødt til at gøre plads til den nye generation, derfor bliver der tyndet ud i avlsdyrene. Nu håber jeg bare at den brune unge, som ligger i reden hos Kiri er en hun, så jeg har noget efter Møller.

tirsdag den 15. april 2008

Flere kuld

I går fiskede jeg den lille brune kappetegnede unge fra Kiri's kuld ud af reden, den var som forventet død.
Her til morgen kunne jeg så finde 5 levende unger samt 1 død unge i Ilse's bur. I Nutella's bur var der pels over det hele, men ingen synlig rede. Det viste sig at der lå 5 døde unger på bunden af buret, de var dækket med lidt halm, men var døde af kulde. Jeg fandt en levende unge i hjørnet. Desværre ser alle ungerne i de to kuld ud til at være sorte... Jeg byggede en rede i Nutella's bur og flyttede en af Ilse's unger over til Nutella's ene unge. Den fik lige et prik i øret med en nål og noget farve, så den kan identificeres.

lørdag den 12. april 2008

Kiri har folet



Så har kiri folet, denne gang fik hun også 4 unger. Der er en sort, en sort kappetegnet, en brun og en brun kappetegnet. Desværre er den brune kappetegnede unge næsten halv størrelse af de andre, så den klarer den nok ikke :-(

Jeg har haft ungerne ude til fotografering i dag og så fik jeg lige kigget nærmere på dem allesammen. Mine favoritter er stadig de to hanner fra Kiri's kuld. Der efter kommer en hun fra Ilse's kuld, den er som snydt ud af næsen på sin far, Nougat. En af mine favoritter er også hunnen fra Nutella's kuld. Hun har en flot pels og super ører og ørestilling.

En herlig lille hun, der ligner sin far :-)

fredag den 11. april 2008

Ungerne 7 uger gamle.

Så er alle ungerne rundet de 7 uger. Og i næste uge kommer det helt store rykind af familier, der skal hente deres nye familie medlemmer.

Saga har snydt mig, hun var ikke drægtig. Nu får hun en sidste chance. Hun bliver sat sammen med Møller et par dage og hvis der ikke kommer noget ud af den affære rejser hun til de evige kaninenge...
Kiri kan fole hvornår det skal være, hun ser tyk ud og har gravet en del i buret for ca. 10 dage siden. Nutella gravede også en del i buret for ca. 10 dage siden, men hun ser ikke tyk ud, så jeg er spændt på om hun er drægtig. Ilse, ser heller ikke tyk ud, så jeg venter mig ikke noget efter hende.

fredag den 4. april 2008

En død unge :-(

I går eftermiddags, da jeg kom hjem fra arbejdet, fandt jeg desværre en død unge i buret med han ungerne. Det var en af Nutellas unger, der var død. Det så ud som om den havde blod i munden, ellers var der intet at se på den. Nu håber jeg bare ikke der er noget galt med de andre.
Til aften fik jeg lavet en lille løbegård til kaninungerne. Jeg rullede en rulle hønsenet ud som indhegning. Det er kun til luftning af kaniner under opsyn, for de kan godt slippe ud, hvis de er lidt snu. Men jeg synes det var godt at de kunne komme ud og røre sig lidt.
Nutella og Ilse's unger er 6 uger gamle i dag. Ørerne har lagt sig ned på flere af kaninungerne nu.
Kiri og Nutella har endevendt deres bure, jeg håber på at det er fordi de er drægtige :-) Saga kan fole hvornår det skal være, men hun ligner ikke en der har tænkt sig at fole, jeg er spændt på om hun snyder mig. Hun har jo været ekstremt svær at få parret og til sidst blev hun sat sammen med Nougat i en uge, så jeg ved jo ikke om hun er blevet parret, men jeg håber :-)
Tulle har gået sammen med Nougat i en uge og er lige blevet sat i sit eget bur igen i går, så nu håber jeg også på unger fra hende.

mandag den 31. marts 2008

Øremærkning og fravænning

I weekenden blev ungerne i de tre kuld øremærket.
Samtidig blev de også taget fra deres mødre og anbragt i to børnehaver. Et bur med hannerne og et bur med hunnerne. Kiri's unger er knapt 6 uger og Nutella og Ilse's unger er godt 5 uger gamle. Man kan begynde at se nogle forskelle på ungernes udseende. Kiri's to hanunger er enormt flotte i kroppen og de har flotte ører og ørestilling og flotte runde hoveder. Ilse's unger noget uldede i pelsen, men de har til gengæld nogle flotte brede hoveder og en god krop. Nutella's unger skiller sig mærkbart ud på pelsen, som er noget kortere og mere blank end ungerne i de to andre kuld. Mine favoritter er helt klart de to hanner fra Kiri's kuld. Her kommer lige et par billeder af dem.


torsdag den 27. marts 2008

Så kom registrerings attesterne.

Herluf, Møller, Harley og Nougat's registrerings attester kom med posten i går. Jeg var spændt på at se dem, selvom jeg godt vidste at der ikke ville stå ret meget på Nougat, Møller og Harley's stamtavler, da deres forældre desværre ikke er bedømt. Herluf derimod var jeg noget spændt på, da begge hans forældre er bedømt og det er hans bedsteforældre også. Desværre var det ikke mange oplysninger der stod. Kun moderens og faderens oplysninger var intakte. faderens forældre stod der slet ikke og moderens forældre stod der kun med de gamle registreringsnumre. Det er pga. det skift der var i registreringssystemet for et par år siden. Alle gamle oplysninger var ikke automatisk i det nye system.
Jeg var noget ærgerlig over det, da jeg gerne ville have set hvilke point tal bedsteforældrene på moderens side var registreret med.
Nå men så må man jo bare sørge for selv at få alle sine avlsdyr registreret, så der ikke kommer huller i stamtavlerne. Jeg ved jo hvem forældredyrene og deres forældre er og kan selv lave en stamtavle, men det er nu ikke det samme som det officielle papir.

onsdag den 26. marts 2008

Kiri's unger 5 uger gamle



Ungerne blev vejet i går og deres vægte lå på: 365 g, 367 g og 384 g.

Her kommer billeder af den brune kappetegnede unge, som er blevet navngivet Jumper's Rare Robert :-)



tirsdag den 25. marts 2008

Tulle har snydt igen

Æv. Heller ikke denne gang leverede Tulle nogen unger.
Så i dag er hun blevet sat sammen med Nougat. Så kan de gå sammen et par dage.
Alle de andre unger trives fint og alle er stort set afsat, på nær en sort han.
Jeg regner med at beholde den brune kappetegnede han fra Kiri's kuld, en brun hun fra Ilse's kuld og en brun han fra Nutella's kuld.

fredag den 14. marts 2008

Ilse og Nutella's unger 3 uger.

Ilse og Nutella's unger er i dag tre uger gamle og har derfor fået deres første tand kontrol. Alle har korrekt bid :-)
Ungerne er også blevet vejet. Ilse's 3 unger vejer: 203 g 221 g og 232 g.
Nutella's 4 unger vejer: 184 g, 192 g, 197 g og 204 g.
Jeg har også forsøgt at kønsbestemme ungerne. Det er dog med forbehold, da nogle af ungerne, som ser ud til at være hunner, pludselig kan se ud til at være hanner i stedet for.
Kiri's kuld er højst sandsynligt en brun han, en brun kappetegnet han og en sort kappetegnet hun. Ilse's kuld er højst sandsynligt en brun han og 2 brune hunner. Nutella's kuld er højst sandsynligt en sort og en brun han og to brune hunner.
Det er jo en meget pæn fordeling.

Kiri er onsdag blevet parret med Møller. Jeg har tidligere haft problemer med at få hunnerne i brunst, derfor prøver jeg at få to kuld hurtigt efter hinanden. Det er også mest hensigtsmæssigt for mig, da jeg helst ikke vil have små unger i rederne i sommermånederne hvor kaninerne ind imellem skal passes af fremmede i forbindelse med ferie.

tirsdag den 11. marts 2008

Kiri's unger 3 uger gamle

Kiri's unger er 3 uger gamle.
Her til morgen er de alle blevet vejet: Brun 195 g, brun kappetegnet 224 g og sort kappetegnet 218 g. De har også fået tjekket bisserne og alle har korrekt bid.
I går aftes var de i "fotostudiet" for at blive foreviget ;-)


tirsdag den 4. marts 2008

Nougat på arbejde igen

Saga har været forfærdelig kaningal det sidste stykke tid. Hun grynter som en gal og hele buret er endevendt. Alligevel lykkes det ikke når jeg sætter hende til han. Så nu har jeg valgt at lade hende gå sammen med Nougat et stykke tid og se om han ikke skulle få hende overtalt.
Det jeg ønsker at få ud af den kombination er nogle rigtig brede hoveder. Saga og hendes kuldsøster og kuldbror fik alle ros for deres meget brede hoveder dengang de blev registreret. Nougat har også fået ros for sit brede hovede, så det måtte jeg lige se om jeg ikke kunne få videre.
Madam Mim har været på bordet for første gang og det klarede hun ganske afslappet. Hun var nysgerrig og rolig. Jeg fik taget billeder af hende og hun tog heller ikke notits af blitzen. Hun virker som en sød og rar kanin og hun er også ganske pæn. Jeg glæder mig til at se hvordan hun udvikler sig.

mandag den 3. marts 2008

Billeder

Så er der billeder af ungerne :-)
Først Kiri's unger Så Nutella's firlinger
Og til sidst Ilse's trillinger

Unger og udstillingsplaner.

Kiri's unger har fået øjne. Og gud hvor er de altså søde, de bliver 14 dage gamle i morgen. Nutella og Ilse's unger er lige ved at få øjne. Generelt synes jeg at alle ungerne er rimelig store. Jeg skal have vejet dem, så jeg kan sammenligne med ungerne fra forrige år.
Madam Mim virker som om hun er ved at falde til her. hun er nysgerrig når jeg åbner buret og hun stikker ikke af. Hun er dog ikke helt tryg ved når jeg stikker hånden ind til hende, men her til morgen kunne jeg da nusse hende på næseryggen uden at hun hoppede væk :-) Hvis hun arter sig og bliver tryg ved at sidde på bordet og blive båret til og fra, så kan det være at jeg tager hende med til hjemmebedømmelse d. 29. marts i Tølløse. Jeg skal godt nok holde agility kursus i Hvalsø kl. 10, men hvis bedømmelsen starter kl. 9. burde jeg kunne nå det. Madam Mim vil på det tidspunkt være knapt 5 måneder.
Hun er sammen med Ilse de eneste af mine kaniner, som ikke er bedømt. Jeg har planer om at få Ilse bedømt på Roskilde dyrskue. Det burde være muligt at nå at få hende i udstillingsform efter det kuld hun har nu. Og på det tidspunkt vil Madam Mim også være gammel nok til at kunne registreres. Jeg forsøger nok også at parre Nutella med Nougat, så der er mulighed for at udstille hende, som hun med unger på Roskilde dyrskuet. Jeg kan desværre ikke selv komme til dyrskuet, men er blevet tilbudt at en vil tage mine kaniner med :-)

lørdag den 1. marts 2008

Hjemmebedømmelse i hagested.

Så er jeg kommet hjem fra hjemmebedømmelsen.
Jeg kan kun være godt tilfreds med resultatet :-)
Nougat blev min topscorer med 94 point, han fik specielt ros for sin type og kropsform.
Herluf fik 93,5 point, han blev trukket lidt for at hans pels har et brunligt skær især under maven. Men han fik ros for pelskvaliteten.
Harley fik 93 point han blev trukket noget på sin kappe, ellers fik han ros for sin kropsform og type, samt pelsens kvalitet og hans dyb sorte farve.
Møller fik 92,5 point, han blev trukket lidt for lys farve og lidt på krop og type.

På vejen hjem tog jeg en tur over Frederiksberg, hvor jeg hentede en brun hun, som er opdrættet af Susan Sørensen (Møllegården). Den brune hun var solgt til en pige på Frederiksberg, men da hun havde modtaget den levede den ikke op til hendes forventninger og derfor ville hun ikke have den. Susan spurgte så om jeg ville hente den, så måtte jeg få den. Som sagt så gjort og nu sidder der en sød lille knapt 4 måneder gammel brun hun, som er efter Møller's kuldbror Anton. Jeg er spændt på hvordan hun udvikler sig. hun har fået navnet Møllegårdens Madam Mim.

fredag den 29. februar 2008

Øremærkning

Jeg kom lige i tanke om at to af mine han kaniner, som skal med til bedømmelse i morgen, helt eller delvist manglede øremærkning. Så i forgårs måtte jeg have mærketangen frem og øremærke dem. Nu håber jeg at de når at blive fine og ikke har for meget grøn farve tilbage i ørerne i morgen. Ellers har jeg set at der er arrangeret hjemmebedømmelse i Tølløse i slutningen af Marts.
Saga vil stadig ikke parres. Jeg overvejer meget om hun ikke bare skal ud nu. Hun har kun givet et enkelt kuld. Jeg har afkom efter både hendes kuldsøster og hendes kuldbror. Ilse, som jeg egentlig regnede med skulle ud, har ved nærmere eftersyn en noget kortere pels end sine forældre og hun er en lille kanin og samtidig har hun klaret sit første kuld flot, så hun er nok god at få et par kuld efter.

Det er planen at jeg i løbet af året skal have udskiftet de fleste af kaninerne i stalden. Tulle skal have et kuld med Nougat og et med Møller og så skal jeg beholde en han fra den ene kombination og en hun fra den anden. Derefter skal Tulle videre. Nutella skal have kuld med Herluf (det har hun nu) og et med Harley. Derefter skal Herluf og Harley nok også videre. Jeg regner med at der til vinter skal sidde 6 brune/brun kappetegnede dyr samt 2 sorte dyr med brunanlæg(afkom efter Tulle).

alle ungerne i de 3 kuld har det fint. Kiri's unger er lige ved at få øjne, men kan ane nogle små sprækker.

I går måtte jeg muge en del ud hos Kiri, da hun har valgt at have sit toilet lige ved siden af reden og når hun lukker reden graver hun hele toilettet op over, så der var noget ulækkert hos ungerne. Nu er der tørt og rent hos dem igen.

onsdag den 27. februar 2008

Status på kaninunger

Kiri's unger er 8 dage gamle i dag og de trives alle 3.
Nutella's unger er 5 dage gamle og de har fået pels, så nu kan man se den flotte brune farve, som de tre af ungerne har.
Ilse's unger er også 5 dage gamle og de har også fået pels og dermed den smukke brune farve.
Alle ungerne var meget tykke, ja de var helt deforme af deres store runde maver her til morgen, så det ser ud til at alle tre kaninmødre passer deres unger godt. Kuldene er enormt ensartede i størrelsen.

søndag den 24. februar 2008

Besøg i stalden

I dag har vi haft stald besøg hele 2 gange.
Til formiddag kom en familie, som meget gerne vil have en brun hunkanin. De fik set de forskellige kaniner og fik set nogle af ungerne. Nu skal tiden så vise om der er en brun hun unge til dem. Hvis alt går vel og ungerne trives skulle jeg meget gerne kunne opfylde dette ønske.
Til eftermiddag fik jeg besøg fra Løfbergs opdræt. De skulle have deres blå kappetegnede hun, Dumbo parret med en af mine brune hanner. Det blev Møller der blev sat på opgaven, da her var størst chance for at han ikke har anlæg for blå. Der skulle jo helst komme brune unger ud af parringen. Dumbo er iøvrigt efter Jumper's Brogede Bimmer, som jeg har opdrættet og moderen er en sort hun fra Pia Skoubo. Det bliver spændende at se hvad der kommer ud af den kombination. Møller parrede hende to gange.
Jeg har vejet de fire hanner i dag: Møller 1846g, Nougat 1917g, Herluf 1949g og Harley 2017g. Det ser rimelig lovende ud før bedømmelsen på lørdag. Harley kan godt tåle at tabe de 100g han er blevet godt i stand, men har en super bred og lækker krop.

lørdag den 23. februar 2008

En overraskelse

I dag fik jeg kigget nærmere på de to kuld fra i går. Det viste sig at Nutella havde 1 sort og 3 brune i sit kuld. Ilse var jeg noget spændt på, da jeg ikke vidste om hun bar anlæg for brun. Begge hendes forældre er sorte med anlæg for brun, men ud af sådan en kombination vil der teoretisk komme 25% brun, 50% sort med brun anlæg og 25% sort uden anlæg for brun. Ilse var parret med Nougat og der var teoretisk chance for at få 50% brun eller 100% sort, alt efter om hun bar anlæg for brun.
Ilse's 3 unger er alle brune :-) Det viser at hun har anlæg for brun og så har jeg været meget heldig at få 100% brunt på hende :-) Sikke en god overraskelse.
Det betyder at der lige nu ligger tilsammen 10 unger fordelt således: 1 sort, 1 sort kappetegnet, 1 brun kappetegnet og 7 brune unger.
Nu håber jeg bare at de alle overlever. Der er noget størrelsesforskel i kiri's kuld, hvor den sorte kappetegnede tager noget mere til sig end de to andre.

fredag den 22. februar 2008

To kuld mere

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag var der livlig aktivitet hos Nutella og Ilse. Nuttelas bur var fyldt med pels, men der var ingen unger endnu. Ilse var i fuld gang med at samle halm til en rede. I løbet af to timer havde de begge folet. Nutella fik 4 unger, den stolte far er Herluf. Ilse fik tre unger og her er det Nougat der er far.
Nu er der virkelig liv i stalden, Herligt! :-)

Varme unger med borgmestermaver :-)

Her til morgen da jeg stak en hånd i Kiri's rede var det 3 varme unger med store runde "borgmestermaver" jeg fandt. Herligt :-) Så ved jeg at hun har mælk til dem denne gang.
Tulle blev parret med Nougat i går. Og Saga blev forsøgt parret med Nougat, men det lykkedes ikke.
Ilse er på 30. dagen i dag, så jeg venter spændt på om hun leverer noget.

torsdag den 21. februar 2008

En død unge.

Her til morgen da jeg mærkede efter i reden hos Kiri, fandt jeg en død unge :-(
Det var en brun ensfarvet unge. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om hun giver dem mad eller om det er ligesom sidste år hvor alle ungerne gik til i løbet af et par dage, fordi hun ingen mælk havde.
Der er stadig ingen tegn på unger hos Tulle eller Nutella. Jeg vil forsøge at parre Tulle med Nougat en af de nærmeste dage, han har jo vist at han har held i sprøjten. Nutella gik sammen med Herluf i 3 uger, så her er folingstidspunktet ikke sådan at regne ud.

onsdag den 20. februar 2008

Årets første unger hos Stald Jumper

Så kom årets første unger i stalden. I går da jeg kom hjem fra arbejde havde Kiri leveret 2 brune, 1 brun kappetegnet og en sort kappetegnet unge. :-)
Nu håber jeg bare at alt går godt og at Kiri passer ungerne fint.
Det er Nougat der er den stolte far.
Nutella var i fuld gang med at flytte halm rundt i buret.
Tulle har ikke gjort nogle tegn på at hun skulle fole og nu er hun på 32. dagen. Jeg synes ellers at hun virkede så tyk her for 10 dage siden. Hun grynter og brummer også når jeg vil røre hende.
Ilse kan fole fra på fredag og der er det særligt spændende da jeg ikke ved om Ilse bærer anlæg for brun.

lørdag den 16. februar 2008

Det er så spændende

Det er med spænding jeg kigger ind i kaninburene i disse dage. Der kan komme unger hvornår det skal være. Kiri har skubbet en masse halm op i det ene hjørne og Nuttella har også ommøbleret en del. Bare det nu går som det skal og de foler uden problemer og lægger ungerne i en lun rede, for det er jo rimelig koldt i øjeblikket.

onsdag den 13. februar 2008

En sidste rengøring inden foling

I går fik jeg renset bure hos de fire som forhåbentlig skal fole indenfor den næste uge. Kiri og Tulle er begge meget tykke og Kiri og Ilse har begge endevendt deres bure. Jeg kan ikke rigtig mærke noget på Ilse og Nutellas maver, men jeg håber at der er gevinst.
Mandag fik jeg hentet en ny portion foder, gulerødder og hø. Nu skal der arbejdes på at få de 4 hanner til at komme i udstillingsform til d.1. marts. De kan alle 4 tåle at tage lidt på og det er jo en herlig ting for en dværgvædder, der skal gøres udstillingsklar.

onsdag den 23. januar 2008

Nougat på banen igen

Så har Nougat været på banen igen. Denne gang er det Ilse, der er blevet parret.
Sara vil stadig ikke lade sig parre. Nutella har gået sammen med Herluf siden lørdag og der ved jeg ikke om der har været nogen parringer.
Det er første gang jeg får mine kaninhunner parret i januar, det er aldrig lykkedes for mig før, så jeg er fuld af forhåbninger om unger i februar.

mandag den 21. januar 2008

En weekend i kaninernes tegn.




I denne weekend fik jeg gjort lidt ekstra ved kaninerne.
Et par af hannerne var på løbetur i en stor indhegning, hver for sig selvfølgelig. Det var lige noget de kunne bruge og de kvitterede med fine rejehop :-)
Der manglede billeder af mine nye kaniner på hjemmesiden, så de skulle fotograferes. Billederne af Møller, Nutella og harly var heller ikke så vellignende mere, så dem blev der også taget nye billeder af.
Kiri besøgte Nougat igen søndag morgen og der var endnu en gennemført parring. Kiri var noget vild og gryntede da jeg ville tage hende ud af buret. Senere på dagen, da jeg ville have hende ud for at veje hende, var hun komplet umulig og vild, hun fór rundt i buret og gryntede, så jeg måtte opgive at få hende ud. Sådan har hun aldrig opført sig før. Jeg håber det er fordi hun er drægtig...
Saga, Nuttella og Tulle var en tur på bordet for at blive vejet. Det var ligeså positivt som da drengene blev vejet :-) Saga, som er knapt 3 år og har haft et par kuld vejer 1986 g, Nutella, som er knapt 2 år vejer 1783g og Tulle, som er knapt 2 år og har haft et par kuld vejer 2124g. det synes jeg er meget flot. Og ingen af dem er magre i øjeblikket.

søndag den 20. januar 2008

Årets første parringer.

I dag forsøgte jeg at sætte Kiri ind til Nougat, der gik ikke engang et minut, så havde han klaret den sag :-) Derefter blev Tulle sat ind hos Møller, heller ikke her tog det lang tid for herren at klare den sag :-) Sara og Harley blev også forsøgt sat sammen, men her skete der intet. Nutella kom på besøg hos Herluf, men hun blev ved med at løbe rundt og rundt, så hun overnatter hos ham, så håber jeg hun bliver overtalt.

Min hjemmeside er blevet opdateret i dag, med nye farver og lidt færre sider.

onsdag den 16. januar 2008

Vejning af kaniner.

I går aftes fik jeg vejet de 4 han kaniner, som jeg planlægger at få bedømt.
Nougat er 10 måneder gammel og de andre er over 1 år gamle.
Jeg var positivt overrasket over deres vægte, der var som følger: Herluf 1780g, Nougat 1720g, Harley 1830g og Møller 1710g.
Dværgvædderens vægt skal ligge indenfor 1400g - 1900g.

tirsdag den 8. januar 2008

Avls og bedømmelses planer

Foreløbig er den eneste planlagte kasse bedømmelse her på Sjælland d. 1. marts i Holbæk kredsen. Hvis ikke der bliver planlagt nogen før, så planlægger jeg at deltage med Harley, Møller, Herluf og Nougat.

Her i januar - februar vil jeg forsøge at få Sara og Tulle parret med Nougat. Kiri skal parres med Møller og Nutella skal parres med Herluf.

onsdag den 2. januar 2008

Nytår

Så er nytåret veloverstået.
i weekenden fik jeg renset de sidste bure og fik klippet klør på alle kaninerne.
det var herligt for en gangs skyld at kunne have dem ude og se på i dagslys.
Jeg synes faktisk at de alle er i en rigtig flot stand lige nu.
Der er kun én nemlig Ilse, som jeg er lidt utilfreds med.
Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg har beholdt hende, for hun er ikke særlig pæn og nu har hun også en masse hvide hår på ryggen, og det er ikke noget jeg gider at have problemer med i mit opdrtæt, så jeg tror hun ryger ud. Jeg ved ikke om hun har brunanlæg, da hun er efter to sorte forældre med brunanlæg og afkom efter sådan to giver teoretisk 25% rent sorte dyr.
Nu håber jeg på at der snart bliver arrangeret nogle kasse bedømmelser, så jeg kan få Harley, Nougat, Herluf og Møller bedømt. Måske kommer Nutella også med en gang til. Jeg håber på en bedre bedømmelse end de 92 point hun fik sidst.