fredag den 28. december 2007

Nytårsrengøring

Herligt med en fridag i dag. Så blev der tid til nogle af de ting der ikke har været så meget tid til her på det sidste. Jeg har fået renset 4 kaninbure her i eftermiddag og det trængte der virkelig til. Skålene har været inde og blive vasket og vand skålene er blevet afkalket.
Der trænger virkelig til at blive ryddet op ude ved kaninerne. Når det er mørkt både når man tager på arbejde om morgenen og når man kommer hjem om aftenen, så er det ikke så meget man når ude ved kaninerne til daglig. Der er lys ved burene, men det er ikke ret meget.

Myxomatose

Ja, det er typisk. Jeg havde knapt nok trykket på "udgiv indlæg" før et nyt Myxomatose tilfælde blev offentliggjort...
Det gode er at det indtil nu er det eneste tilfælde i december og at Fødevarestyrelsen d. 21. december skriver at det tyder på at udbruddene er ved at være overstået. Der arbejdes på at forbuddet mod samlinger at dyr bliver ophævet snarest muligt i det nye år.

Så kommer der forhåbentligt nogle kassebedømmelser, hvor man kan få sine dyr bedømt.

5 ud af mine 9 kaniner er ikke bedømt, så de skulle da meget gerne forbi en dommer i løbet af vinteren.

fredag den 14. december 2007

Kanin blog

Jeg har jo godt nok en blog, men den omhandler jo hundene og træningen.
Så må jeg også have en der omhandler kaninerne :-)

det er jo ikke fordi der sker så meget med kaninerne for tiden.
Jeg går med et lille håb om at Myxomatose udbruddene er ved at stoppe.
Der har ikke været nye tilfælde de sidste 2 uger :-)
Næsten alle vinterudstillingerne er aflyst. Jeg havde ellers regnet med at jeg skulle have registreret et par af mine dyr i denne vinter. Vil jo helst kun avle med registrerede dyr, så man kan få en fuld stamtavle.