lørdag den 23. februar 2008

En overraskelse

I dag fik jeg kigget nærmere på de to kuld fra i går. Det viste sig at Nutella havde 1 sort og 3 brune i sit kuld. Ilse var jeg noget spændt på, da jeg ikke vidste om hun bar anlæg for brun. Begge hendes forældre er sorte med anlæg for brun, men ud af sådan en kombination vil der teoretisk komme 25% brun, 50% sort med brun anlæg og 25% sort uden anlæg for brun. Ilse var parret med Nougat og der var teoretisk chance for at få 50% brun eller 100% sort, alt efter om hun bar anlæg for brun.
Ilse's 3 unger er alle brune :-) Det viser at hun har anlæg for brun og så har jeg været meget heldig at få 100% brunt på hende :-) Sikke en god overraskelse.
Det betyder at der lige nu ligger tilsammen 10 unger fordelt således: 1 sort, 1 sort kappetegnet, 1 brun kappetegnet og 7 brune unger.
Nu håber jeg bare at de alle overlever. Der er noget størrelsesforskel i kiri's kuld, hvor den sorte kappetegnede tager noget mere til sig end de to andre.

Ingen kommentarer: