Ja, der er mange overvejelser, når man er kaninavler. Nu er det ved at være sidste chance for at lave nogle kuld i år. Kaninernes frugtbarhed går kraftigt på hæld hen mod efteråret og det kan være svært at få dem drægtige.
Jeg vil helst ikke have for mange kaniner om vinteren, da jeg kun har 8 bure under tag, og det er ikke særligt sjovt at gå og fodre udenfor i mørke og regn.
Jeg kan dog ikke holde mig nede på de 8 kaniner i år, da der er nogle kaniner jeg bliver nødt til at beholde for at kunne parre ind over til næste år eller næste år igen. Det er selvfølgelig Nougat det drejer sig om. Herlige Hans lever ikke helt op til mne forventninger om hvordan en havana han skal se ud, men jeg beholder ham fordi han har nogle linier, som jeg gerne vil have at arbejde med. Samtidig er han ikke i slægt med Nougat og det er vigtig at have dyr der ikke er alt for nært beslægtede. Robert skal jeg jo helt klart beholde og han vil helt sikkert også være den han der bliver brugt mest næste år. Så har jeg også bestilt en brun han fra Sverige, som jeg skrev om i går. Hos hunnerne har jeg beholdt Pia, som er efter Nougat og Ilse, samt Lene, som er efter Nutella og Harley. Derudover har jeg Madam Mim, som er drægtig nu. Jeg regner med at hun skal have et enkelt kuld mere og så skal jeg af med hende. Tulle har et kuld efter Nougat i øjeblikket, her skal jeg beholde en pige, hvis der er en. Den skal bruges til at forbedre pelsen. Jeg håber også på at der er en brun hun i Saga's kuld, som jeg kan beholde.
Derudover planlægger jeg at parre Tulle, Saga og Madam Mim med Robert, når de er klar. Ilse stopper sin avlskarierre efter det kuld hun har nu og så beholder jeg hende indtil hun er blevet registreret på udstilling, derefter bliver hun sat til salg, hvis der skulle være nogen der er interesseret i hende. Nutella og Harley går ud af avlen. Saga går også ud af min avl efter at hun forhåbentlig får et kuld efter Robert.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar