I dag har der været masser af aktivitet i kaninstalden.
Latterlige Lene har været syg de seneste par dage, hun lå bare helt slapt og spiste og drak ingenting, derfor har jeg i dag aflivet hende. Samtidig blev hendes kuldbror aflivet pga. tandfejl og jeg gik også den tunge gang og aflivede Heftige Harley. Harley blev aflivet fordi han havde vist at han var bærer af tandfejl. Der var en unge i det kuld hvor Harley blev født, som havde nøjagtig samme tandfejl.
Efter aflivningerne fik jeg renset alle burene undtagen de tre hvor der er redeunger. De to store bure blev gjort klar, så de kan stå og tørre ud inden de skal danne rammen som ungdomsboliger igen, når Saga, Nutella og Tulles unger skal vænnes fra.
Jeg fik også renoveret et af mine bure nødtørftigt og fik det flyttet ud bag ved garagen hvor der er mere skygge. Derr blev Ilse og hendes 5 uger gamle unger flyttet ud i.
Torsdag havde jeg besøg af Signe, som har et nystartet opdræt af brune dværgvæddere, som hun kalder Damm's Kaniner. Signe Købte den ene af Saga's sorte han unger. Han har en utrolig god pels og et godt bredt hovede.
Nu går jeg og venter på at Madam Mim skal fole, det kan ske når som helst.
Ungerne hos Tulle, Nutella og Saga trives fint og har alle overlevet varmen indtil videre.
lørdag den 26. juli 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar