søndag den 14. februar 2010

Årets første unger.

I dag er årets første kaninunger blevet født.
Marianne var den første der havde født, og hun havde desværre hverken plukket sig eller bygget rede. Så der lå tre unger spredt i buret og de var helt kolde og døde :-(
En times tid senere havde Gaby leveret 3 unger. Hun havde heller ikke plukket sig, men havde puttet de to af ungerne i en lille bunke. Jeg tog hende ud og plukkede pels af hende og forede en lille plastikbøtte med et håndklæde og pels. Jeg satte ungerne indenfor og satte hunne i entransportkasse. For at hun ikke skulle lede efter ungerne i buret.
Et par timer efter kom jeg hjem fra gåtur med hundene. Ungerne var stadig kolde, men i live, så de er kommet en tur ind og ligge på mit maveskind. Nu håber jeg at de klarer den når de kommer ud en foret rede og at moderen kan finde ud af at passe dem.
Henriette kunne også se ud som om hun skal til at fole. Hun har gået og samlet halm sammen i dag og hun ser rimelig tyk ud. Jeg er meget spændt på hende, da hun har haft svært ved at føde de første to gange og hendes unger har været døde hver gang. Jeg håber og krydser fingre for at der kommer levende unger fra hende denne gang og at hun kan passe dem.

Ingen kommentarer: