mandag den 27. september 2010

Så blev kaninburet færdigt.

Så blev kaninburet endeligt færdigt. Og kaninerne er også flyttet ind.

Tiamo har desværre ikke fået nogen unger. Så nu venter jeg med at parre hende og Schweizeren til februar. Så er jeg spændt på om den sort kappetegnede hun får nogen unger.

tirsdag den 21. september 2010

Døde unger

Søndag eftermiddag fandt jeg 3 døde unger i buret hos Schweizeren :-(
Øv øv øv.
Havde håbet på unger efter hende og Plopp, da de ville være fuldstændigt ubeslægtede med de første to brune kaniner, der kom til Danmark.

Jeg har ikke besluttet mig endnu, om jeg skal sætte dem sammen igen eller om jeg skal vente til foråret.

mandag den 13. september 2010

Årets sidste parring

Sorte fra Børkop er d. 12/9 blevet sat sammen med tussens Plopp.
Det bliver forhåbentlig årets sidste parring.

Med mindre at der ikke kommer nogen unger fra dette kuld eller kuldene efter Tiamo og Schweizeren.

Det nye kaninbur er blevet malet færdigt i dag. Så nu skal der sættes skillevægge i ig revnerne skal fuges og der skal tag på. Så er det klar til indflytning.
Jeg har tyndet lidt ud i bestanden og har sorteret ungerne hårdt. Jeg har generelt gået efter pelsen i år. Og der har været stor forskel på ungerne. Jeg synes indtil videre at jeg har fået taget nogle gode dyr fra.

torsdag den 9. september 2010

2 nye kuld

I dag har Jumper's Vilde Vicky født 5 unger. Faderen er Tussens Plopp.
Jumper's Muntre Marianne har født 7 unger, hvor faderen er Jumpers Jublende Jens.